Opdateringer:
D. 29-8-2010 Nyheder - vi har nu afholdt kennel-træf

D. 29-8-2010 Nyheder - vi har nu afholdt kennel-træf


Jill nød sneen i dag d. 3-2-10 ;-0
Bonnie (t.v.), Missi (t.h.) og Sally foran - taget på Bonnie's 11 års fødselsdag.
Jeg har stort set altid haft hunde, som barn havde min mor opdræt af Pappilonhunde, som voksen anskaffede jeg mig en dalmatiner Balder i 1993, som jeg trænede i DcH Køge og nåede at blive udtaget til DM i lydighed med ham.
Jeg anskaffede min første Flatcoated Retriever i 1998, det var Bonnie som nåede at blive 11 år gammel. Da jeg besluttede, at jeg ville bruge Bonnie i avlen - fik jeg kennel navnet Hunters Esquire som frit oversat betyder, Jægerens tro væbner, og da mener jeg, at en Flatcoated Retriever lever fint op til dette, så er det jo et nærliggende navn.
Jeg har gennemgået DKK's opdrætter uddannelse og er uddannet træner hos Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH). Jeg vægter sundhed og brugsegenskaber højt i min avl af jagthunde, derfor skal man også være indstillet på at skulle arbejde med en hvalp købt hos mig, det kan enten være markprøver, lydighed, agility osv.
I dag har vi 4 hunde hvoraf de 3 er Flatcoated Retriever. Jill (Zebulon's Windy Jill) er fra kennelen Zebulon i Sverige , hun er en dejlig og arbejdsivrig hund, så er der Missi (Il Sano's Missisippi) hun er fra kennelen Il Sano i Sverige. Den sidste flatcoated retriever som jeg har, er Sally (Hunters Esquire's Clever Sally) hun er af mit eget opdræt og stadig kun en hvalp. Vi har også Utzon en Australian Shepherds fra kennelen Aussieligaen. Utzon er en kvæghund som hjælper os med vores kvæg (Højlandskvæg).
Jorden gennemskæres af Møllebækken og afgrænses mod syd af Mølleåen.
Arealet består af 20 Hektar land eng, mose og krat.
Her har vi desuden opdræt af Skotsk Højlandskvæg. Hvis I ville læse mere, så tryk på f'ølgende link: http://www.highlandcattle.dk